Resultater uden omsvøb

Hos LIST Kommunikation siger vi tingene, som de er. Vi skærer ind til benet, er resultatorienterede og leverer helstøbte løsninger, der virker. Helt enkelt. For det handler om, at du som kunde får den bedste effekt ud af din markedsføring.

Vi fokuserer på din virksomhed, dit marked og dine vilkår. Og på at sikre, at virksomheden taler samme sprog på alle kommunikationskanaler. Vi dækker alle kompetencer fra analyse, rådgivning og strategi til kreativ udformning og formidling af budskaber – uanset mediet.

Idé og strategi

Har du for eksempel en forretningsidé, som du har behov for professionel hjælp til at videreudvikle og få ud over rampen? Så bistår vi dig gerne med at udarbejde idékoncept og forretningsplan.
Kommunikationsstrategier er også en af vores spidskompetencer, og er du eksempelvis i tvivl om, hvorfor og hvordan du skal bruge de sociale medier i din markedsføring, kan vi udarbejde en social strategi.

Grafisk design og produktion

Skal din virksomhed have en ny visuel identitet? Har du behov for et katalog, brochurer, plakater eller andet salgsmateriale? Vores ekspertise omfatter alt fra idéudvikling til færdigt materiale, og vores store netværk af samarbejdspartnere og leverandører gør det muligt for os altid at kunne tilbyde produktioner af høj kvalitet til særdeles fornuftige priser.

Online

Det digitale fylder meget i vores hverdag – og i vores kunders! Elektroniske nyhedsbreve, websites, webvideoer, kampagnesites, Facebook-sider og onlinekampagner er noget af det, vi hjælper vores kunder med, og de digitale kommunikationskanaler indgår altid som en naturlig del i den samlede vurdering af en kundes kommunikationsstrategi og -behov.

Alt det andet…

Vi lægger altid vægt på at tilbyde vores kunder det, der har størst mulig effekt for dem og deres produkt. Derfor har vi også eksempelvis PR, pressemeddelelser, messematerialer, præsentationer, demoarrangementer og events i vores kommunikationspalet.

LIST Kommunikation • Lerbækvej 8 • 2680 Solrød Strand

Copyright © 2014 LIST Kommunikation